inkognito
Smid facaden, NiKoLiNe!
“inkognito” er en bog baseret på min dagbog i forbindelse med, at jeg starter på efterskole i august 2020. Gennem bogen ser man et sårbart og helt råt indblik i alt jeg tænker og føler.
Hvordan det er at komme til et nyt sted alene, nye mennesker, ny hverdag, nye oplevelser, ny latter, nye opdagelser, nye følelser… en ny NiKoLiNe?
Tvivl
Seksualitet
Kærlighed
Forvirring
Accept
Hvem er jeg?
Angst
Skam
Had
Forelskelse
Forståelse
Sorg
Selvskade
Hjælp
Min dagbog. Mine tanker. Mine følelser. Mine ord. Min glæde. Min smerte. Min frygt. Min skam. Min angst. Min lykke. Min kærlighed. MIG. Min historie. Intet. Alt… om NiKoLiNe
Når jeg er mest sårbar. Mest usikker. Mest bange. Mest i tvivl. Mest ude af mig selv. Når jeg er mest mig selv.
Jeg vil forsøge at sende min bog, når den er helt færdig, til et forlag, så derfor har jeg lavet en slags smagsprøve på bogen, som udgør min Eriksmindeopgave.
Eriksmindeopgaven har ikke bare været en opgave for mig. Den har hjulpet mig til at forstå mine tanker. Hjulpet mig til at indse, at jeg har brug for hjælp. Den har givet min ulykke mening og min historie vinger. Den har gjort mig fri. Den har gjort mig mere “mig”.
FUCK, jeg hader den eriksmindeopgave lige nu. Jeg kan ikke skrive mere end to sider ind før, at det gør ondt. FYSISK ONDT. hvorfor?!
Hvorfor skal det være så svært?
Jeg stopper op. Jeg kan IKKE komme videre uanset, hvor meget jeg prøver. Mine tanker kører, og jeg begynder at græde.
Det stikker i brystet og trygler min hjerne om at holde op.
Hvad er der galt med mig?
Det gør ondt at læse det igen.
Det gør ondt at forestille det hele en gang til.
Det gør ondt at skrive ordene en gang til…
Jeg forstår dem ikke, jeg forstår ikke, hvad de ord jeg har skrevet, hvad de betyder.
Eller også vil jeg ikke forstå dem???
acceptere dem
acceptere mig
Jeg er bange for det, jeg har skrevet. Jeg er så bange for mine tanker, bange for mine følelser… bange for “mig”.
Den har været frustrerende og pisse irriterende. Den har gjort ondt og været udfordrende. Den har fået mig til at skrige. Den har fået mig til at græde. Den er overvældende og angstprovokerende, men den giver mening. For mig har den været nødvendig.
“inkognito” er endnu ikke færdig. Dens formål er at hjælpe andre. Deles med andre. Mit mål er at dele min historie. Jo mere mening den får, jo friere føler jeg mig, jo mere er jeg mig selv, jo mere lære jeg at elske mig selv.
