Moder?
Pandeben
Øjesten
Næsetip
Mundelip
Og så kilder hun dig blidt
Kysser dig på panden
Døren lukker bag hende
Den rolige lys-stribe
Salt på kinden
Frygten for forsvinden
For hvem er hun?
Hvem er jeg?
Hun hvisker for sig selv
“Jeg er mere end bare hende”
“Jeg har mere end blot et barn”
Hun lukker døren med et smæld
SKYggerne står på lur
Nu er det snart hendes tur
Vinde blæser
Oplyser det stille rum
Hende på armen
Hende der er mig
Går ud i blæsten
Gribbene venter
Men hende er i sikkerhed
For hun passer på
Beskytter mod samfundet
Men hun er samfundet
Hende er samfundet.
Lyset slukker
Efterskrift
Jeg er ude at løbe. Brainstormer.
Jeg kunne:
Lave en bog
Male refleksioner
Blade med tekst i
Keramik med digte i
Skyer malet med motiv
Tvetydig historie
Pop-up bog
Fotoserie
Male selvportrætter med værste frygt
Male
Male
Male
Et af de ord der gentages igen og igen i mine ideer.
Jeg har altid malet og tegnet meget.
Det er det jeg er god til og det der giver mig ro
Jeg beslutter mig for at male. Den beslutning føltes som en dyne af tryghed omkring mig.
Så ved jeg at det bliver godt, for der stoler jeg på mig selv.
Samtidigt med at jeg glæder mig over denne dyne, er der noget i mig der får lyst til at tage i jysk sengetøjslager og returnere dynen, for jeg beslutter mig for at mit maleri skal være kæmpestort.
160 x 160 cm for at være præcis
Go big or go home. Er det ikke det man siger?
Nu mangler jeg blot et motiv til det bredt udspændte lærred.
Jeg vil gerne nå vidt omkring, så jeg skriver nogle stikord til mig selv:
- Kultur
- Vaner
- Små ting vi ikke tænker over
- Stadier i livet
- Refleksioner
- Skyer
Måske en kæmpemæssig sølvkande med refleksioner i
Måske en fed mand på en guldtrone med engle babyer omkring sig
Måske et menneske der drukner i mørke
Eller en der beder med skyer i baggrunden
Skyer, der var den igen
Jeg beslutter mig for en kvinde der sidder og ammer sit barn
Jeg er hverken moderen eller datteren i denne sammenhæng
Jeg er tilskueren der udforsker forholdet mellem mor og barn
Jeg skitserer med kul og alt går ret godt.
Kvinden bliver, som jeg vil have hende, og jeg går gladeligt i gang med barnet.
Barnet, som jeg meget gerne vil have bliver perfekt, volder mig problemer.
Jeg overvejer at male det som et anatomisk barn, og skitsere det på maleriet.
Corona
Da jeg er tilbage fra karantæne ved jeg med mig selv at det skal være en ægte baby.
Jeg får den malet, dog med en del frustrationer i forhold til benene.
Og der rammer jeg en mur. Eller rettere sagt jeg rammer baggrunden.
Da jeg når til den, går jeg kold.
Jeg afprøver alt muligt.
Lige fra blå skyer til spøgelser
Spøgelserne var dog mest et resultat af en vrede jeg ikke vidste at jeg besad.
Men med store armbevægelser og masser af oliemaling får jeg færdiggjort maleriet.
Tak for dig.
