Peter

Jeg har lavet en træstol ud af en gammel rod, fra et fyrretræ. stolen er ret skulpturel i sig selv, og har en masse udadvendte former, så den holder sin naturlige form. som sagt er det en skulptur, men ikke en skulptur jeg har lavet, for jeg har kun givet den nyt liv. Selve roden/skulpturen var skabt af selve naturen, som har fascineret mig siden jeg startede på projektet. jeg synes selv det er et kunstværk, for når folk ser stolen giver den dem en masse forskellige spørgsmål og tanker, som jeg ikke rigtig kan svare på. Mange synes det ligner et ko kranie, og andre syntes det ligner en vikinge trone, men jeg ved ikke rigtig hvor jeg vil sætte et punktum ved den henne. Stolen er ikke særlig stor, men alligevel hårdt og meget arbejde at skulle gribe fat i på kort tid. Det har været pressende at nå det hele til tiden, men det har også været en fornøjelse at arbejde på et projekt man selv bestemmer over. Når folk ser stolen, håber jeg de lægger mærke til at jeg har bevaret den naturlige form, og at man får en eventyrlig fornemmelse.

Efterskrift:

Da jeg startede projektet tænkte jeg det bare skulle være en skulptur der skulle stå på en form for stålpæl, hvor stålpælen skulle være i en form for tung blok. Det var planen, men så var der en der fandt en side man kunne sætte sig på, og synes det lignede en stol, og derefter ændrede jeg min plan til at det både blev en skulptur, og en træstol. Processen startede med at jeg fjernede alt det rådne træ der var på, og det tog meget tid. Der var nemlig så meget at den var helt tynd til sidst. Imens arbejdede jeg meget med at hugge, slibe, snitte, spartle og brænde. Det har krævet meget tid og udholdenhed. Nogle dage synes jeg det var nemt og fedt at komme i gang, og andre dage kunne jeg ikke overskue det. Jeg tror jeg har lært at jeg arbejder bedst når jeg er inspireret til noget, for ellers kan jeg slet ikke overskue det. Uanset hvad så er jeg færdig med et projekt jeg er stolt af.