Jeg har lavet en animation med en historie til min Eriksmindeopgave! Jeg har i forvejen noget erfaring med at animere, så det virkede oplagt at lave det her. Jeg har til gengæld ikke meget erfaring med at lave animationer til historier, så det var noget nyt. Håber jeg klarede det okay. Men nu har jeg i hvertfald erfaring med det!
Det handler om de her rådyr-lignende væsener, der bliver født uden et ansigt. Når de bliver voksne, får de en maske af hvem end, der laver maskerne i deres gruppe.
At få sin maske er en meget vigtig ting i deres kultur. Det er aldrig sket før at en maske ikke har passet.
Det er dog lidt anderledes for hovedpersonen her.
…Så vil jeg heller ikke spoile mere. Der er også lidt symbolik i, med det med maskerne, men det vil jeg hellere have man selv tænker over, i stedet for jeg bare forklare alting her.
Hvis der er noget, jeg helst vil have i skal lægge mærke til, er det nok selve animationen, da det jeg synes jeg gjorde bedst.
Animationen er på 7 fps. Jeg overvejede også 12 fps, men det ville have taget for lang tid.
Jeg har valgt at kalde den Ansigt, da den jo handler meget om ansigter/masker.
(Det gør ikke så meget, om man ser den med lyd på eller ej, den er ikke så vigtig.)
Efterskrift
Det var så min opgave! Håber du kunne lide den.
Den er lavet med programmerne FlipaClip, Procreate og Imovie. Procreate til storyboard og koncepttegninger, FlipaClip til selve animationen, og Imovie til at redigere og give nogle finishing touches. Og så lavede jeg også nogle konceptskitser på rigtigt papir.
Da jeg skulle lave lyden, havde jeg kun sådan en dag tilbage, så jeg tog bare noget gammelt musik jeg havde lavet for noget tid siden, redigerede det lidt, og smed det ind under animationen. Så det kan godt være det lyder lidt sært.
Musikken er lavet i GarageBand, forresten.
Animationen skulle egentlig have været omkring dobbelt så lang, men jeg indså at, for det første, historien gav ikke særligt meget mening, og for det andet… jeg havde kun to uger tilbage at arbejde i. Jeg havde svært ved at finde motivation i karantænen.
Så jeg klippede bare den sidste halvdel af historien af! Problem solved.
(Nej men seriøst, jeg er faktisk rigtig glad for at jeg gjorde det.)
Men det vil altså sige at jeg kom ud af karantænen med kun lidt mere en et færdigt storyboard, og næsten ingen animation. Så nærmest alt er lavet på én uge!
…Hvilket nok ikke er den sundeste måde at arbejde på, men i det mindste blev den da færdig.