“Hvad vil det sige at være menneske?”
Det er det gennemgående spørgsmål i Svend Brinkmanns bog
“Hvad er et menneske?”.
Bogen vender og drejer på meningen med- og betydningen af menneskets eksistens, og har sat en del tanker i gang hos mig, efter vi læste den i Å.
“Hvad vil det sige at være menneske?” er lige præcis det, der blev udgangspunktet for mit projekt.
Og så alligevel ikke helt… Min idé bunder i en mere objektiv tilgang til spørgsmålet, nemlig hvad det visuelle gør for vores opfattelse af, hvad vi ville definere som et menneske. Min Eriksminde-opgave er derfor en samling af tegninger, linoleumstryk og en enkelt lerfigur, hvis udtryk alle balancerer på grænsen mellem de velkendte/menneskelige træk, proportioner og størrelsesforhold og det mere ukendte/fremmede.
Min idé har hele tiden været, at jeg ville benytte mig af forskellige materialer, hvor grænsen mellem det menneskelige og det fremmede har været det gennemgående tema. Grunden til at jeg har valgt dette er både fordi det er temmelig individuelt, hvad vores øjne drages imod, men også af den simple grund at jeg gerne ville skabe en mere nuanceret arbejdsprocess.
Efterskrift
Som jeg kort nævnte tidligere, var min intention at skabe en mere nuanceret arbejdsproces for mig selv, ved at arbejde i forskellige materialer og med diverse forskellige teknikker og fokus. Det var som udgangspunkt for at sikre mig, at jeg ikke gik i stå, men det resulterede også i, at jeg til sidst er endt med en del løse ender og også har været nødt til at lægge en del idéer på hylden undervejs.
Men til tider kan angsten for det blanke papir gøre, at jeg holder mig fra at gå i gang, så det har været rart nok, at der har været en fast deadline, så jeg blev nødt til at tage hul på processen.
Tegningerne er lavet med farveblyanter eller en kombination af både farveblyant og tusch. Hos de større tegninger, hvor der udelukkende er blevet brugt farveblyant, har mit fokus været på skygger og lys og også tekstur i huden, hvor forkusset os de mindre tegninger, langs kanten af spejlet mere har været på udtryk, ansigtsstruktur, størrelsesforhold, proportioner, og forskellige dele af ansigtet og hovedet.
Leransigtet er lavet af SM lys grå chamotteler, og når jeg har arbejdet med ler, har mit fokus generelt været på ansigtsform og at se mulighederne i lerklumpen foran mig.
Det ene af linoleumstrykkene er blevet trykt gentagende gange, hvor jeg har snittet mere og mere af, og også benyttet mig af forskellige farver undervejs. Hos begge linoleumstryk har jeg fokuseret på snitte- og trykketeknikker samt eksperimenteret med adskillige udtryk.
Helt generelt har jeg forsøgt at give mig selv rimelig frit løb, og ladet mig selv eksperimentere og bredde mig ud.