Hvad er et menneske?
Min Eriksminde-opgave består af fire figurer, som er lavet ud af stentøjsleret 1154.
Mine figurer er alle en fortolkning af udvalgte kapitler fra romanen: “Hvad er et menneske” af Svend Åge Brinkmann. Jeg har egentlig ikke et særligt forhold til bogen, men jeg har altid godt kunnet lide at læse og valgte derfor, at det skulle være en del af min Eriksminde-opgave. Jeg fandt romanen svær og udfordrende, men da jeg læste den, blev jeg lidt klogere på hvad mennesket er for et slags væsen og hvorfor vi gør som vi gør – på både godt og ondt. Mine figurer tager ikke så meget udgangspunkt i selve det der står i kapitlerne, men mere overskrifterne i kapitlerne.
Det Biologiske Menneske er en figur på ca. 27 cm og skal have grålige, hvide og blå toner. Det Biologiske Menneske skal symbolisere det naturlige menneske, altså at vi har knogler, muskler, og et hjerte som pumper blod rundt i kroppen. Farven grå har jeg valgt til Det Biologiske Menneske fordi det er en mellemting mellem lys og mørke, hvilket jeg synes vi som mennesker også er.
Det Fornuftige Menneske er en figur på ca. 25 cm og skal have blålige og grønne toner. Det Fornuftige Menneske skal også symbolisere det tænksomme menneske, altså man har tænkt over sine handlinger før man udfører dem. Det fornuftige menneske er for mig et menneske der har begået fejl, men også har lært af disse fejl. Farverne blå og grøn har jeg valgt fordi de er de to mest populære farver, og jeg føler at man som menneske gerne vil være et fornuftigt menneske.
Det Følsomme Menneske er en figur der har en længde på ca. 22 cm. Jeg har valgt at Det Følsomme Menneske skal have turkise og grønlige toner. Det Følsomme Menneske skal symbolisere vores følelser som mennesker. At vi som mennesker har mange følelser og vi har ret til at føle disse følelser. Farven turkis har jeg valgt fordi det er en farve, som er dannet ud af mange andre farver og skal derfor repræsentere alle menneskers følelser.
Det Troende Menneske er en figur på ca. 12 cm. Jeg har valgt at Det Troende Menneske skal have brunlige og røde toner. Det Troende Menneske kan for mig symbolisere mange ting. Det er nødvendigvis ikke kun det guddommelige, men også at man tror på noget større end en selv. Farverne brun og rød har jeg valgt fordi begge farver er meget stærke og begge har en meget stor personlighed, hvilket passer meget godt til hvor forskellige vi er som mennesker.
Efterskrift
Da jeg først begyndte på min Eriksminde-opgave vidste jeg faktisk godt hvad jeg ville lave. Jeg ville lave noget i keramik fordi det var bla. en af grundene til at jeg overhovedet startede på Eriksminde. Mens vi var i gang med at lave på Eriksminde- opgaven, var vi også igang med at læse en bog i Årgang der hed:
“Hvad er et menneske?”.
I starten synes jeg at bogen var lidt langtrukken og meget svær at læse, men nu, længere inde i bogen synes jeg den blev bedre. Jeg synes man fik svar på mange ting omkring os som mennesker og hvorfor vi tænker, reagerer og handler som vi gør. Jeg havde allerede en ide om at jeg ville lave menneskelignende figurer i keramik. Derfor kom jeg på den ide om, at det skulle være figurer ud fra Svend Åge Brinkmanns roman – “Hvad er et menneske?”.
Da jeg udviklede på min ide, var det i starten meningen at jeg ville lave seks figurer, altså en figur ud fra hvert kapitel. Jeg brugte alt for lang tid på min første figur fordi jeg ville have den til at se perfekt ud. Derfor kunne jeg godt se på den tid jeg havde tilbage, at jeg ikke kunne nå at lave alle seks figurer. Jeg tog derfor en beslutning om, at lave så mange figurer, som jeg kunne nå at lave.
Da tiden kom til at vi skulle på juleferie, regnede jeg også godt med at vi skulle være hjemme i mindst 2 uger efter juleferien var slut, grundet corona. Jeg havde den ide om at jeg godt kunne nå at blive færdig med mine figurer, selvom vi havde lidt ekstra “juleferie” med fjernundervisning. Så kom den melding jeg havde frygtet kunne komme, vi kunne ikke komme tilbage til efterskolen pga. corona og skulle dermed fortsætte med fjernundervisning. Og i den lange periode tænkte jeg overhovedet ikke på min Eriksminde-opgave. Da der så langt om længe kom en melding om at vi kunne komme tilbage på efterskolen d. 15 marts. Tog jeg den beslutning om hente min ene figur på skolen og lave på min Eriksminde-opgave der hjemmefra. Det var en beslutning jeg var/er glad for at jeg tog, selvom der kun var 2 uger tilbage af fjernundervisning.
Da vi så kom tilbage på efterskolen havde jeg lavet min figur nr. to og i de sidste par uger af Eriksminde-opgaven, har jeg nået at lave to figurer mere. Dermed har jeg i alt, lavet fire figurer.
Jeg er ikke noget helt i mål med mine figurer, da jeg mangler at glasere dem, men det bliver først efter Eriksminde-opgaven.
Hvis jeg skulle se på min udvikling, synes jeg at jeg har rykket mig en del. Jeg er blevet en del bedre i det kreative, men også til at sige til mig selv, at det jeg laver er godt nok og at det ikke behøves at ligne en million.
Jeg er endeligt glad for mit resultat, men set tilbage, ville jeg nok have udnyttede min tid lidt bedre og jeg ville nok også havde sagt til mig selv lidt oftere, at det er godt nok det jeg laver.