Da jeg første gang læste om Eriksminde-opgaven, allerede inden jeg var startet på efterskole, begyndte mine tanker straks at køre. Jeg skulle lave noget storslået, noget der var helt genialt. Jeg havde ideer om performance- eller installationskunst eller noget helt tredje. Men jo længere ind i året jeg kom, og dermed jo tættere på Eriksminde-opgaven, blev jeg mere og mere sikker på, at jeg ville skrive.
Nu har jeg fået skrevet en digtsamling. Samlingen hedder Småforladt, og er mit forsøg på at sætte ord på en hjerne, der ofte kæmper imod mig i stedet for med mig. Jeg har udvalgt 36 digte, som jeg synes repræsenterer, hvad jeg vil med opgaven godt.
Mit mål er at give folk et lille indblik i min verden at blotte mig selv en smule. Men også at rydde op i min hjerne og få sat ord på nogle ting overfor mig selv.
Jeg tror ikke, det er lykkedes mig at lave noget genialt. Men jeg er alligevel glad, for det jeg har skrevet. Det er vigtigt for mig at have afsluttet noget. Samlingen har betydet rigtig meget for mig, mens jeg har skrevet den. Den er et billede på en periode i mit liv, og jeg håber den kan sætte tanker eller følelser i gang hos andre.
Efterskrift
Jeg har egentlig ikke ændret særlig meget på min opgave undervejs. Jeg har altid godt kunnet lide at skrive og jeg havde skrevet en del digte på efterskolen. Så det virkede naturligt at skrive en digtsamling. I starten havde jeg nogle ideer om at lave noget billedmateriale til samlingen, men jeg kom hurtigt fra det og valgte at fokusere på at skrive.
Jeg brugte den første måned på at skrive digte, jeg allerede havde skrevet, ind i et dokument. Jeg skrev også nye digte i fritiden når jeg blev inspireret, hvilket oftest var om aftenen. Faktisk har jeg under hele opgaven brugt digtene som en form for dagbog. Jeg skrev nogle linjer ned om aftenen og så formede jeg dem til digte når vi havde undervisning. Hvis jeg manglede inspiration, så læste jeg andres digte (oftest Michael Strunge som jeg blev meget inspireret af) eller gik en tur.
Faktisk gik det hele rimelig uden problemer i starten. Jeg var en smule stresset, da det var en stor opgave, jeg havde sat mig for, og jeg var bange for, om jeg ville magte at afslutte den. Men jeg forsøgte at tage dagene som de kom og tog på juleferie forholdsvis fortrøstningsfuld.
Så kom karantæne og det var som om al kreativiteten blev drænet fra mig. Jeg brugte de fleste af dagene på at gå rundt i en døs og kunne knap nok overskue online-skole og da slet ikke at arbejde på Eriksminde-opgave oveni. Jeg blev også mere og mere stresset og frustreret fordi jeg ikke fik lavet noget selvom jeg (i mine øjne) burde.
Udover manglende kreativitet og til tider koncentration, har det også taget lang tid for mig før jeg kunne se nogen værdi i det jeg laver. Det går bedre nu men det er stadig noget jeg tumler med. Derfor er det et stort skridt for mig at jeg faktisk er tilfreds med det jeg har lavet.
Hele processen har været stressende, forvirrende og til tider drænende. Men den har også været lærerig, betydningsfuld og mega spændende. Jeg har lært rigtig meget af, at skulle arbejde med et kreativt produkt fra ideudvikling til udstilling.
