Værdigrundlag

Eriksminde Efterskole er en Grundtvig-koldsk efterskole, der i forhold til tiden ser det grundtvigske og det koldske skole- og menneskesyn som en væsentlig del af skolehverdagen.
Det betyder at en række forhold og begreber er centrale for skolen og skolens hverdag.

Begrebet en fri skole har at gøre med, at enhver har frihed til at tro, mene og ytre sig efter sin overbevisning. Udadtil gør det sig gældende i en konkret dansk skoletradition, hvor man har frihed til at holde skole efter en sådan overbevisning. Indadtil skal det gøre sig gældende i form af frisind. Frisind betyder ikke, at alt er lige gyldigt eller lige rigtigt. Det betyder, at enhver kan udtrykke, hvad vedkommmende finder rigtigt. Således bliver den åbne samtale central.

Skolen for livet har at gøre med det at holde skole, ikke blot i kraft af fag, men i kraft af den fælles hverdag, der på godt og ondt udspiller sig mellem os. At holde skole i kraft af det konkrete møde mennesker imellem. Ikke blot med uddannelse for øje, men med dannelse for øje. Dannelse til at magte livet personligt, og som det udspiller sig mellem os i fællesskab.

Menneskets liv leves ikke af sig selv, det skal leves. Livsoplysning har at gøre med at spørge til livet, til dets sammenhæng og mening: Hvordan skulle et menneske leve sit liv? Over for det spørgsmål er vi alle grundlæggende stillet ens. Gennem samtalen kan vi fællesgøre dette almenmenneskelige vilkår.

Mens livsoplysning har det enkelte menneskes liv som udgangspunkt, har folkeoplysning det fælles liv som udgangspunkt: Hvad er vores fælles grundlag, og hvad er vores fælles anliggende?

I spændingsfeltet mellem livsoplysning og folkeoplysning ligger skolens emnefag: filosofi, samfund & politik, kristendom, historie og kunstforståelse.
Ligeledes lægges der i denne sammenhæng stor vægt på fortællingen og det poetiske. Sangen og litteraturen har ofte en egen umiddelbar og rammende måde at indfange livets mulighed og umulighed på. Det poetiske sprog er således ikke nogen flugt ud af virkeligheden, men en måde at gribe den på. Det drejer sig ikke om at finde ud af virkeligheden, men om at finde ind til den.
Det gælder også for det kunstneriske udtryk. Det er en måde at gribe og begribe virkeligheden på. Derfor er det også en væsentlig del af skolens hverdag. Både hvad angår det at forholde sig til andres udtryk og, ikke mindst, hvad angår det skabende arbejde med eget udtryk.

Demokrati er et fælles grundlag for vores samfund i dag. Det er afgørende at det til stadighed også er et fælles anliggende. Her har skolen en opgave. En opgave der består i at bringe vekselvirkning mellem et i og et om. At man i skolehverdagen lever i et demokrati, hvor samtalen er central, såvel som man i undervisningen lærer om og taler om demokrati. I det hele taget skal skolens hverdag være karakteriseret af vekselvirkning.  Vekselvirkning mellem hverdagens gøremål: det bogligt-teoretiske, det musisk-skabende og det praktisk-kropslige. Vekselvirkning mellem de mennesker, der er på skolen.

Endelig er det skolens opgave at skabe en hverdag, hvor eleverne oplever skolen som deres andet hjem. Et sted præget af tryghed, naturlighed, tillid, frihed og ansvar. Ligeledes er skolen forpligtet af at møde dem med åbenhed for netop deres livserfaring for derigennem at hjælpe med til, at de finder deres plads i tilværelsen. Endelig er opgaven at møde dem med den skole, der er skitseret ovenfor.Hvad et sådant møde fører med sig, vil aldrig fyldestgørende kunne indfanges i et værdigrundlag, en målformulering eller en evaluering deraf. Noget vil forblive usagt, måske det væsentligste. Men det betyder ikke, at det ikke findes og gør sig gældende.